Cupcakekursus, halloweenkager

Jeg har været på cupcakekursus.
Jeg fik det i Fødselsdagsgave af min moster, og hun var selvfølgelig selv med. Det var min kusine også, hun er 6 år ligesom mig, og det var hendes fødseldag, næsten.
Det foregik inde i en butik der hed “specialkøbmanden”. Der så hyggeligt ud, og der var også stadig de der krydderier man kunne købe, og bagefter vi havde været på kursus, købte min moster noget – men jeg så ikke hvad, for jeg legede gemmeleg med min kusine.

20121017-090458.jpg
Jeg lavede tre cupcakes og tre småkager.
Det var lidt svært at putte tingene på, når de var så små…
Man putter striber i cremen, ved at putte tandstikken i farve, og så putte det ned i den der cornet, og køre det rundt i kanten af posen, og til sidst sammen med cremen.
Så bliver den stribet, jeg prøvede at lave en gul og en hvid med røde striber. Det lignede blod! Og lava!
Og så puttede jeg et spøgelse ovenpå, så det lignede et spøgelse på en vulkan.
Jeg lavede et skelethoved i sugarpaste, ved at farve det sort, rulle, trække ud, rulle, trække ud, og så puttede jeg det ned i nogle gummiforme og pressede det ud i bunden.

20121017-091012.jpg
Mine søstre syntes de var lækre, selv min ene storesøster, der ikke kan lide kager.
Min lillesøster spiste en kat, og fik ækel, sort tunge!

20121017-091139.jpg
Jeg syntes det var sjovt og et godt kursus, og jeg vil give det fire stjerner!