Fødselsdagspynt

Jeg bliver snart 6 år, og jeg glæder mig megamegameget!
Jeg vil gerne holde en hawaii-fødselsdag, fordi jeg har en kjole mer Hawaii-blomster, og så vil min storesøster gerne hjælpe mig med at lave blomsterpynt og min far vil lave drinks med alle sådan nogle paraplyer og plastik i, og jeg leder efter kagepynt og opskrifter.
I går fik jeg de her:

20120817-190207.jpg
Dem vil jeg helt sikkert købe flere af, og pynte cupcakes, for jeg synes de er smukke!
De smager godt nok bare af sådan noget pap man spiser i kirker, og det er lidt ærgeligt, men det gør ikke noget når de er så smukke.

Dengang jeg prøvede at lære min lillesøster at bage

Da det var jul, lavede en stor pige jeg kender en masse småkagedej, og så ville jeg vise min lillesøster hvordan man lavede kager. Men hun skar det bare i bittesmå stykker med en legetøjskniv.
Vi lavede også pebernødder, og skar dem ud.
Min lillesøster har ikke rigtigt talent for at bage, endnu, men hun er også ret lille.
Når hun bliver større, vil jeg lære hende det, måske når hun bliver 4.
Jeg tror det er nemmest for hende hvis vi starter med småkager – selv om jeg selv er bedst til kager i store forme. Bare ikke dem der er høje som en bryllupskage. Det har jeg aldrig prøvet.

Vi har en rund form, den kan jeg godt selv putte ting i.
Jeg er bedst til banankage, tror jeg. Det har jeg prøvet en gang. Cookies har jeg prøvet mange gange!

20120720-093721.jpg

Prinsessekager med fondant

Sidste år til min lillesøsters fødselsdag, lavede jeg de her kager, sammen med min moster. Hun har været på kursus i at lave dem, og hun har også engang haft mig med på kursus og lave cupcakes. Hun er megedygtig, især til at forme roser, der er så smukke at jeg ikke kan stoppe med at se på dem!

Det var utroligt sjovt at lave, men jeg gider ikke give jer opskriften, for jeg ved den altså ikke, og så smager fondant altså rigtigt grimt. det er bare ligesom klistersukker. ..

Men det ser pænt ud.

Susus marengslagkage

This slideshow requires JavaScript.

Min storesøster bagte denne kage, sammen med vores mors moster.

Den var DRØNgod, og jeg spiste så meget, at jeg næsten kastede op!

Det er to bunde, med marengs med nødder i, og imellem er der flødeskum med frosne hindbær.
Marengs laver man med æggehvider og sukker.
Jeg synes den manglede lidt hindbær, men ellers var den vildt god.

Jeg giver den 4 ud af 5 stjerner