Smagsprøvedag!

Jeg har snart fødselsdag, og hver ønsket mig at lave noget med at smage mad, sammen med mine forældre.
Lige nu er der madfestival, så i dag tog vi hen på Carlsberg, hvor man kunne købe sådan et kort, hvor man måtte gå rundt i boderne, og smage 10 smagsprøver, fra fine restauranter.
Først fik jeg chokoladekage, med chokolademousse, bjørnebær og lyserød creme. Den ville jeg give 4 stjerner.

20120826-183049.jpg
Så smagte jeg en mad med røget kartoffel, mayonaisse, høns og løg. Rugbrødet var hjemmelavet også, sagde manden, og det var hemmelig opskrift.
Jeg vil give den 2 stjerner, for den var lidt for stærk i mayonaissen, med for mange løg.

20120826-183250.jpg
Bagefter smagte jeg noget hjortekød, det var lækkert, og noget lam og vildsvin. Jeg har lidt glemt hvad der var til retterne, men de var gode!

20120826-183355.jpg
Jeg smagte også brisler, der var paneret og havde hvid creme til. Jeg havde aldrig smagt sådan noget før, men de var gode. De får 3 stjerner.
Bagefter fik jeg gulerodskage, den får fire stjerner. Den smagte altså pissepisse godt!
Men min allermest yndlings var en mandelkage, med vanilliecreme og hindbær. Det var et lækkert, saftigt hindbær. Der var også nødder på, og blade der kunne spises!

20120826-183653.jpg

20120826-183706.jpg

Advertisements

Fødselsdagspynt

Jeg bliver snart 6 år, og jeg glæder mig megamegameget!
Jeg vil gerne holde en hawaii-fødselsdag, fordi jeg har en kjole mer Hawaii-blomster, og så vil min storesøster gerne hjælpe mig med at lave blomsterpynt og min far vil lave drinks med alle sådan nogle paraplyer og plastik i, og jeg leder efter kagepynt og opskrifter.
I går fik jeg de her:

20120817-190207.jpg
Dem vil jeg helt sikkert købe flere af, og pynte cupcakes, for jeg synes de er smukke!
De smager godt nok bare af sådan noget pap man spiser i kirker, og det er lidt ærgeligt, men det gør ikke noget når de er så smukke.

Hvordan man får børn til at spise sundt

Man må ikke få chips til morgenmad, for det er usundt,og man kan blive tyk og slap af det.
Hvis ens barn plager om usunde ting, kan man faktisk sige:”du får slappe muskler af chips til morgenmad!”, for det er sådan noget der gør drenge bange. Så holder de op med at plage.

Jeg synes det er ok at få usunde ting til fredage og til fester.

Nogle gange får jeg faktisk også noget usundt alligevel på andre tider – hvis vi har spist kager til fredagsslik, får vi faktisk nogle gange kagerester til morgenmad… Men det skal hun IKKE sige til sin dreng, for så bliver han nok endnu mere sur. Det er nemmest bare at sige, at alle mennesker kun spiser usundt om fredagen, og ikke til morgenmad. Så kan han måske tåle sandheden, når han er blevet en stor en på 5 år – ligesom mig.

Hjemme hos mig er far megasund, for han spiser ikke så tit kage. Der er nogen der er lidt tykke – jeg kan ikke helt sige om det er min lillesøster eller min mus der er tykkest. Nej, det er nok egentlig musen der er tykkest, den er flæskefed! Den spiser solsikkekerner hele tiden, og den er dårlig til at løbe i sit hjul. Den laver ikke så meget, den snorker i sit hus, og løber kun, hvis der er kommet nye solsikkekerner i skålen.

Mig og mor kan godt lide kager. Vi er nok dem der er bedst til at spise usundt, men vi har lavet en løbeklub sammen, og så løber vi rundt og siger:”kom så løbeklub!” til hinanden ude på vejene. Når vi bliver hurtigere, skal vi løbe rundt om damhussøen. Det glæder jeg mig til!

Voksne spiser måske mere usundt end børn. Nogle gange når jeg ligger i min seng, kan jeg høre mikroovnen bippe, og så tror jeg det er popcorn de spiser – UDEN at det er fredag! Når jeg bliver voksen, skal jeg måske spise usundt om natten – men ikke hver dag! Jeg vil spise knækbrød om morgenen, rugbrød til frokost, boller i karry til aften – og så vil jeg have mit eget chokoladespringvand, som jeg vil dyppe frugter i hver aften! Måske skal jeg være megarig, og så have en restaurant i mit hus, med tjenere og kokke! Og så skal jeg have besøg hver dag, af hele min familie! Jeg skal være en god konditor når jeg bliver stor, men min søster siger nogle gange at det ikke er sikkert at jeg bliver det, og så bliver jeg rigtigt ked af det, for det VIL jeg bare! Når man er konditor skal man jo smage på tingene, så jeg får lidt usundt hver dag – bortset fra de dage hvor jeg har fri. “

Verdens bedste brownie

Her er min yndlingsopskrift, i hele verden. Den har jeg bagt måske tusind gange!

Lunas super-brownies
200 gram chokolade og 200 gram smør smeltes i en gryde.
4 æg piskes sammen med 450 gram sukker, og chokoladesmør tilsættes sammen med 220 gram mel og en teske bagepulver.
Bages i 30 minutter ved 180 grader.

Man kan også putte nødder i, men det kan jeg ikke så godt lide. Eller måske bær?
Man kan servere den med vaniljeis og bær til. Jeg synes kirsebær er godt til chokolade.

I dag bager jeg til vores naboer, fordi de laver spareribs til os i aften.

20120804-143053.jpg

Slikspyd

I weekenden havde vi besøg af nogle venner, og deres to børn.
Jeg elsker at lege med drengen, han er pæn og sød, og vi har været venner i hele mit liv.
Vi lavede en børnefest på vores værelse, mens de voksne drak vin i haven og talte kedeligt voksensnak: der var musik, discolys, saltstænger, popcorn, jordbær, saftevandsdrinks og så de her slikspyd.

20120806-212137.jpg
Det var min ide’, at putte slikket på spyd, for der var ikke vildt meget slik, men på spyd, så det alligevel sejt ud.
De andre blev meget glade for spydene!

Muffins, med hvid chokolade/blåbær, og kanel/æble

Jeg skal besøge en pige jeg skal få i klasse med i dag.
Jeg har mødt hende en gang, henne på skolen til et møde, og hun var sød.
Jeg bagte cupcakes i går, og håber hun kan lide dem.

20120801-101321.jpg
Jeg lavede bare en vaniliedej og puttede blåbær og hvid chokolade i nogle af dem, og kanel og æble i de andre.

20120801-101418.jpg
Jeg kunne bedst lide dem med blåbær, for det er en dejlig frugt!

Her er opskriften:
muffins
250 gram smør smeltes og tilsættes 1 dl mælk.
250 g mel, 230 g sukker, 1 tsk bagepulver, et nip salt og 2 tsk vanillesukker blandes i skål, og 4 æg røres ud i, et af gangen, sammen med mælk og smør.
Så kommes der fyld i, fx blåbær, chokolade, æble, hindbær, og det hældes i former, og bages ved 200 grader i 13-20 minutter.